Lejligheden og udsigten

 Skøn lille lejlighed med balkon og enestående udsigt i middelalderbyen Cori   

Eller - hvis I har brug for mere plads - kan I kikke på vores udsigtshus med tagterrasse i samme gade her

Kun 45 min. fra Rom (mod Nemi og Sermoneta) og med super beliggenhed i Cori ligger vores lille charmerende  taglejlighed. Den moderniserede  lejlighed ligger 2 små trapper oppe i et patineret 1600-tals hus.

Fra lejlighedens sydvendte balkon er der frit udsyn til de bløde Lepinerbjerge med vinmarker og olivenlunde, Latinasletten og i det fjerne Middelhavet og Circeo-bjerget, hvor Odysseus  i følge Homer gik i land.

Lejlighedens 40 m2 er godt og Skandinavisk indrettet med køkken/spisestue og stort soveværelse med et opholdshjørne, hvorfra udsigten kan nydes.
Perfekt til to – og ok til tre


Kun 30 km herfra findes de skønneste sandstrande med finebademuligheder.
Lejligheden ligger midt i det historiske centrum, 2 min.gang fra byens mødested, Piazza Signina.



.

Super beliggenhed i Cori

Vores lejlighed, der har sydvestvendt balkon med baldakin og en ganske formidabel udsigt, ligger midt i Coris historiske centrum i den høje del af byen - Cori Monte - som nabo til en af byens kirker og søde pladser og få min. fra byens kapitolområde med det antikke Hercules tempel  fra 1.årh. f.Kr.

Lejligheden er nyrenoveret og ligger øverst i et middelalderhus med megen 'italiensk charme' - Læs: ufriseret patina.

Efter 2 min.s gang i den smalle brostensbelagte gade står man på byens samlingssted Piazza Signina. Her ligger de fleste barer og en klynge af byens bedste dagligvare butikker: slagtere, grønthandlere, bager, konditor, små minimarkeder med oste og også et Sidis (supermarked).

Der er ikke langt at bære de herlige råvarer til dagens måltider. Og ikke langt til nybrygget espresso, friskpresset juice eller et glas køligt hvidvin på en af de landlige fortorvscafeer fyldt med kortspillede gamle mænd.

 Udsigt: Olivenlunde,  bjerge, hav, slette og Circeo
(Odysseus)

Fra lejlighedens sydvendte balkon er der frit udsyn til de bløde Lepinerbjerge, skråninger med oliventræer og marker med heste. Bjergene glider over i Pontinasletten, der efter mørkets frembrud ligger eventyrlig smukt badet i et hav af lys. I baggrunden dukker det Tyrenniske hav op når vejret er klart og de Pontinske øer tegner sig tydeligt til højre sammen med forbjerget Circeo, hvor troldkvinden Kirke i følge Homers fortælling forvandlede Odysseus’ mænd til svin.

 
Lejligheden: Lille, lys og fuld af charme

Lejligheden er 40 m2  og nyistandsat. Dens sparsomme m2 er godt og Skandinavisk indrettet med lille køkken afdeling ud i et med spisestuen og stort soveværelse med et opholdshjørne, hvorfra udsigten kan nydes.

Den har også et velfungerende badeværelse med brusenische og vaskemaskine. Og indlagt varme, så der er comfort hele året. Spørg altid om det på disse kanter, hvis du har tænkt dig at komme uden for den varme periode! Det er nemlig bestemt ingen selvfølge.

Lejligheden virker både lys og rummelig - her er fritlagte loftsbjælker, højt til loftet og masser af atmosfære.

Den er perfekt til to – og man kan også sagtens være tre, hvis man ikke stiller store krav til individuel space omkring sig. Hvis I har brug for mere plads - kan I evt kikke på vores udsigtshus med tagterrasse i samme gade her

3 min til Herkules tempelet

Heroppe kansolnedgangen passende nydes fra den blankslidte travertinbænk omgivetaf skyggefulde træer og mamma’er, der skyller deres grønsager i friskkildevand fra bjergene. Og historiens vingesus fornægter sig ikke: DaRafael i 1500-tallet blev udnævnt til arkitekt for Vatikan-basilikaentallet tog han til Cori for at tegne og opmåle Hercules Templet. Hanskulle angiveligt under sit ophold her have mødt en smuk bondepige sominspirerede ham til et af hans mest berømt madonna malerier.